Denne hjemmeside er ikke optimeret til Internet Explorer.
Prøv Mozilla Firefox , Microsoft Edge eller Google Chrome.
Forestil dig kombinationen af at udvikle store løsninger, der gør livet nemmere for tusindvis af borgere. Og på samme tid være en del af et mindre it-udviklings- og konsulenthus, hvor dine kolleger kun er et par skærme væk.
Det fortæller Peter, der er COO.
Du kommer til at dykke ned i såvel mindre som de helt store og komplekse løsninger – det kunne fx være "Social Frikort" der fungerer som digitalt frikort for udsatte borgere, "Mit sygefravær" der bruges af alle kommuner, hvor sygemeldte borgere indberetter sygefravær eller en helt tredje løsning.
Du indgår i vores DevOps-team og er til dagligt en del af et fast projektteam. Vi arbejder agilt og iterativt, så planlægning med kunder, demo’er og daily standups fylder naturligvis også i dagligdagen.
Programmeringsopgaverne er et mix af udvikling og videreudvikling. Og afhængig af din erfaring og interesse er vi netop ikke større, end at du kan påvirke dine opgaver i flere retninger. Det kunne fx være ved at:
støtte projektlederen og arkitekt i at træffe de rette teknologiske valg
være i dialog med kunden – og hjælpe kunden med at træffe de rigtige valg
vejlede og sparre med kollegaer i projektteamet
sparre med forretningsanalytikerne om den samlede løsning.
Du kommer til at dykke ned i teknologier inden for fx micro frontends, micro services/minimal API, IaaS, PaaS, IaC, containerization, on-premise/cloud/hybrid hosting og meget andet.
Udgangspunktet er ofte på Microsofts teknologistak, men vi er på ingen måde religiøse og prøver gerne andre ting af. Brugergrænseflader (frontends), services (backends), integrationer og bagvedliggende forretningssystemer er også noget du vil arbejde med.
Så har vi sådan set bare to krav til dig:
Du har en relevant videregående uddannelse (sikkert DTU, ITU eller KU).
Du har mindst 3-5 års erfaring.
Og du har enten via dit studie eller efterfølgende fået erfaring med/snuset til:
Microsoft .NET og C#
Angular, React og/eller Vue
ASP.NET Web API og/eller Node.js
Relationelle databaser (SQL) og/eller ikke-relationelle databaser (NoSQL)
JavaScript/TypeScript.
Er der noget du grubler over eller er nysgerrig på? Så ring endelig til COO Peter Wiwel på + 45 30 34 86 26 eller send motiveret ansøgning og CV til hr@knowledgecube.net