Mød Alexander

Mød en KC'er

Blå bog
Navn: Alexander Armstrong
Titel: Senior udvikler
Ansat siden: 2018, startede som studentermedhjælper
Uddannelse: Civilingeniør/Cand. Polyt IT med speciale i Software Engineering


"Det er 100 % KC-kulturen der gør, at jeg er så glad for at være her. Der er nogle rare mennesker at arbejde med og jeg synes det er sjovt at være sammen med de mennesker der er her, og snakke med folk udover arbejde.

Jeg arbejder godt sammen med dem, og jeg gider også at lave ting udover arbejde sammen dem. Det er afslappet at være på kontoret, vi er professionelle, men der er en forståelse for at vi er mennesker, og der er ret meget fleksibilitet i det daglige.

Som medarbejder har man selvfølgelig ansvar for at lave sine ting og nå det man skal, men der er ikke nogen der kigger en over skulderen.

Jeg startede i Knowledge Cube som studentermedhjælper, og kan huske, at jeg kom hurtigt i gang med at lave ting der blev brugt i produktion. Vi kører pull requests, og reviewer altid al hinandens kode, hvilket sikrer høj kvalitet og kontinuerlig læring.

Det at jeg får lov at skrive så meget kode, som jeg gør, og mine kollegaer, er det der giver mig energi – Jeg lander tit nogle opgaver, hvor der skal skrives kode, og jeg tror jeg skriver meget kode i forhold til udviklere andre steder.

Jeg kan også godt lide sparringen med kollegaer, enten bare at få bekræftet at vi er enige om en løsning, eller hvis der måske er to løsninger, så høre, hvad de andre tænker er den bedste løsning.

Jeg kan godt lide at jeg kan stikke hovedet over skærmen og snakke med min kollega. På ét projekt, som var meget komplekst, satte vi seancer af til bare at gå ind i et mødelokale og tegne på en tavle i en time, for at få et bedre overblik.

I min fritid gamer jeg stadig ret meget. Ikke så meget som jeg har gjort, men jeg er også begyndt at bruge meget tid på brætspil. Jeg tager også gerne til pub-quiz med mine venner engang imellem."