Office Assistant

Knowledge Cube søger en Office Assistant

Har du lyst til at få indsigt i en spændende IT-virksomhed med en social virksomhedskultur? Har du et stort servicegen og er vant til at arbejde selvstændigt? Så er stillingen som Office Assistant måske noget for dig!

Stillingen er på 10-15 timer om ugen. Du vil komme til at spille en stor rolle i virksomhedens daglige drift, hvor du vil hjælpe til med at profilere Knowledge Cube udadtil og servicere kontoret indadtil. Hvis du har interesse for det, vil der også være mulighed for at assistere med, og senere selvstændigt drive, lettere HR- og marketingopgaver.

Du arbejder selvstændigt og er initiativrig

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, men det er ikke et krav. Måske har du en interesse for HR/Marketing eller IT og ønsker at blive klogere på hverdagen i en IT-virksomhed, inden du vælger studieretning.

Vi forventer, at du:

  • Er opsøgende og udadvendt

  • Har overblik og arbejder struktureret

  • Arbejder selvstændigt og er initiativrig

  • Er en god kollega – både socialt og fagligt

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Passe receptionen, herunder tage imod gæster og passe telefonen

  • Administrere vores info-mailboks

  • Bestille forplejning og kontorartikler

  • Assistere med HR- og marketingopgaver

  • Lettere kontorarbejde såsom arkiveringsopgaver og fakturering

  • Generel oprydning på kontoret

  • Opdækning til møder

  • Assistere ved arrangering af firmaarrangementer såsom sommerfest, julefrokost mm.

  • Løbende ad hoc-opgaver

Hvorfor Knowledge Cube?

Hos os vil du blive en del af et fællesskab, hvor vi ikke kun kommer hinanden ved fagligt, men i høj grad også socialt. Vores arrangementer spænder bredt fra løbeklub, FIFA-turneringer, brætspilsaftener til krebsegilde, Company Dinners og meget mere. Gennem vores personaleforening kan du selv være med til at præge vores fælles arrangementer og aktiviteter.

Hvem er vi?

Knowledge Cube er en agil it-leverandør med en flad organisationsstruktur, hvor vi lægger vægt på en åben og inkluderende kultur, og hvor der ikke er langt mellem skrivebordene og altid kort til en hjælpende hånd fra en kollega. Vi stræber efter et uformelt og professionelt arbejdsmiljø med plads til alle, og hvor fagligheden er i højsædet.

Vi er 35 dygtige medarbejdere, der leverer spændende projekter, hvor vi, i tæt samarbejde med vores kunder, udvikler forretningskritiske og innovative it-løsninger.

Knowledge Cube er eksperter inden for digitalisering hos offentlige og private kunder og sætter en ære i at være det. Vi sætter derfor høje krav til os selv og til de løsninger, vi laver. Vi sætter tilsvarende høje krav til vores arbejdsplads, og at rammerne tilsvarende er i orden. Vi holder til centralt i København i moderne og lyse og attraktive omgivelser. Vi ligger tæt på metro og anden offentlig transport.

Vil du med på holdet?

Hvis du kunne tænke dig at være en del af holdet, så send CV og ansøgning til hr@knowledgecube.net. Vi indkalder løbende til samtale.

Vi ser frem til at høre fra dig!