Ny ledelse i Knowledge Cube sætter fokus på kunder og vækst

Ny ledelse i Knowledge Cube sætter fokus på kunder og vækst

Amir Mirzay Chirazi er ny Chief Commercial Officer (CCO) i Knowledge Cube og indtræder i ledelsen sammen med Danny Dyrman Christensen, CEO og Anne Marie Jess Hansen, COO. 

Amir kommer fra IT- og finanssektoren med erfaring fra blandt andre Keylane, Schantz, Forca og Danske Bank, hvor han har haft ledende poster som kundeansvarlig, forretningsudvikler og leveranceansvarlig af store og komplekse it-udviklingsprojekter, senest Keylanes livkerneprogram til TopDanmark.

“Jeg er utrolig glad for at have fået muligheden for at blive en del af ledelsen i Knowledge Cube og blive en del af den  professionelle og uformelle kultur, som er helt unik, udtaler Amir”. “Danny, Anne Marie og jeg supplerer hinanden rigtigt godt og har den samme ambition for Knowledge Cube samt tilgang til it-projekter og hvordan vi kan skabe digital sammenhængskraft. Jeg glæder mig til i rollen som Chief Commercial Officer  at dyrke nye kunderelationer og åbne nye forretningsområder både indenfor det offentlige og private, samt øge Knowledge Cubes samlede markedsandele. “

“Vi er glade og stolte over at få Amir ombord som partner i ledelsen og glæder os til at Knowledge Cubes kunder og medarbejdere får gavn af de dybe kompetencer, han bestrider inden for salg og leverance af it-løsninger, udtaler Danny og Anne Marie”. “Knowledge Cube får med Amir i ledelsen et styrket udgangspunkt for at skabe digital sammenhængskraft i Danmark. Vi glæder os til at introducere ham for vores kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.”